Kaffe & Ledelse

Min gæst er Helle Wagner Gehlert, der har været direktør for økonomi og stabsområder i flere kommuner, senest i Sorø Kommune.
Hvis man søger lidt viden om integritet i ledelse, finder man flere artikler om, hvorfor det er vigtigt. Her er nogle nedslag:
Integritet er fundamentalt for at skabe tillid, troværdighed og respekt blandt medarbejdere og andre interessenter. Det er en nøglefaktor, der definerer en leder som autentisk og pålidelig.
Integritet handler om at handle i overensstemmelse med ens værdier, etik og moral, selv når det er svært eller upopulært. En leder med integritet står fast ved sine principper, selv når der er pres for at bøje regler eller tage genveje.
En leder med integritet skaber en kultur, hvor ærlighed, ansvarlighed og retfærdighed er værdsatte værdier. Dette skaber en positiv arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig trygge og motiverede til at yde deres bedste.
Integritet er en af de mest værdifulde egenskaber, en leder kan besidde, og en kilde til styrke og inspiration for hele organisationen.
Det lyder jo alt sammen rigtig godt. Integritet er ikke en statisk størrelse, men en dynamisk egenskab, der kan udvikles og forstærkes over tid. Men hvad sker der, når en organisation gentager de samme mønstre, der skaber de samme problemstillinger?
Nogle gange kan gentagne mønstre og fastlåst tænkning føre til akkumulerende kompleksiteter, der bliver svære at rette op på igen. Det kan føre til, at oplevelsen af integritet i organisationen lider et slag, da ledelsen fortsætter med at bruge de samme værktøjer og tilgange uden at lytte til nye perspektiver eller tage tidligere erfaringer til efterretning.
Integritet kan også lide et slag, når topledelsen ikke tjener de samme interesser som organisationen som helhed, men i stedet prioriterer personlige eller snævre interesser. Dette kan underminere tilliden og respekten for ledelsen og derved skabe en følelse af manglende integritet i beslutningerne og måske også ledelsesstilen.
 

Min gæst er Annemarie Zacho-Broe, der er direktør i Region Sjælland og tidligere været kommunaldirektør for Fredericia Kommune. Velkommen til.
Er det en udeblevet samtale om tolerancetærskel hos topchefer ift. forandringsprocesser?
Som ledere står vi over for en kontinuerlig balanceakt mellem forskellige perspektiver og holdninger. På den ene side er der behovet for at træffe beslutninger, der sikrer fremdrift og effektivitet i organisationen. På den anden side ønsker vi at skabe et inkluderende og rummeligt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig hørt og værdsat.
Men grænsen for, hvor meget ledere skal tolerere af forskellige synspunkter, før det påvirker teamets dynamik og produktivitet negativt, er et perspektiv, der ofte diskuteres i lederteams. Der er dog også et andet, mere tabubelagt perspektiv, som vi må adressere. Nemlig, at forandringer i organisationen kan have uventede konsekvenser for dem, der har besluttet forandringen, og lederne i toppen kan stå over for en stigende uro.
Kan det være, at forandringsvilligheden hos en topchef eller det politiske rum har en lav tolerancetærskel?
Dette er en vigtig diskussion, der ofte ikke får nok opmærksomhed. Vi taler meget om tolerancetærskel eller rummelighed for ledere i forhold til medarbejdere, men vi bør også se på ledelsen opad og dens effekt på organisationen som helhed.
Det er nødvendigt at erkende, at offentlige organisationer kan ønske forandringer, men måske ikke er helt klar til dem. Forandringen kan skabe en angstfølelse, da den udfordrer den eksisterende tankegang om organisationens struktur og funktion.
Vi zoomer ind på personen ved roret, der skal gennemføre denne forandring. Hvad er egentlig på spil for dem? Og hvilke ofringer skal de gøre? Det er vigtigt at afdække de personlige udfordringer og pres, som ledere oplever, når de står over for en omfattende forandring.
I denne samtale vil vi udforske disse 2 perspektiver.. 
Hvordan det kan påvirke organisationen, og hvordan ledere kan navigere gennem disse udfordrende situationer med integritet og beslutsomhed.
Også udforske den afgørende rolle, som en leder spiller i tunge tider, når beslutninger skal træffes, og udfordringerne synes uovervindelige. Det handler om at tage ansvar for at lede teamet gennem stormvejr og samtidig holde fast i troen på den valgte retning, selvom der måske opstår uro og modstand.

Gæst: Anders Stahlschmidt, Leder af Feedbackinstituttet samt Lumholt & Stahlschmidt, har mere end 20 års ledererfaring indenfor mediebranchen bl.a. i Nordisk film.
 
Er vi gode til at lytte i pressede situationer?
En afgørende egenskab ved en effektiv leder er evnen til at være en opmærksom lytter. At være en aktiv og empatisk lytter er ikke kun en kommunikationsevne, men også en nøglekomponent i at opbygge tillid, styrke relationer og skabe et positivt arbejdsmiljø.
At lytte opmærksomt giver også lederen mulighed for at opdage tidlige advarselssignaler for eventuelle problemer eller konflikter. Det gør det muligt for lederen at tackle problemerne i deres tidlige stadier, før de eskalerer og skaber større udfordringer.
Spørgsmålet er om hvad vi skal lytte til først?
Er det den indre stemme, det moralske kompas, følelserne eller fornuften eller hvad andre siger?
At bevæge sig opmærksomt og lyttende til en problemstilling er ikke en ny opfindelse. Det er en naturlig og et menneskeligt empatisk træk. Spørgsmålet er, hvor meget man skal lytte indtil grænsen, er nået og for hvem?
Det rejser en del spørgsmål ind i projektionernes univers i den interpersonelle gruppedynamik i lokalet. Er man leder, tages flere identifikationer altså ræsonnering ind i ens valg af den bevidste adfærd udadtil, der dels kan styrke eller afkræfte evnen til at lytte opmærksomt.
Hvad er det for et sprog der er udeblevet i samtalen når en mund taler og 2 ører lytter?
Og kan den lyttende være udsat for manipulation?
Vi taler om grænser, rammer og adfærd der stiller sig før det øjeblik man lytter som leder? Vi taler om et stigende pres på lederes personlige kompetencer og realismen i, at kunne lytte opmærksomt – hele tiden?

Temaet er den udeblevne samtale i offentlige virksomheder.
Mange mener, at det er det politiske lederskab, der halter. Andre mener, at embedsmændene er dem, der har magten.
Et sprog. Et sprog, der har fokus på hvad der mangler – ja, faktisk hele tiden.
Det er som at kigge på forskellige begivenheder, men det, vi som oftest fremhæver, er de mindre gode tiltag, og ikke det, der faktisk virker. Det omfatter alt fra clickbait til politiske fremstillinger, der altid er i opposition til dem, der træffer et valg.
Præmissen for dette program er, at strukturen i den offentlige forvaltning ikke er holdbar, og den genererer ikke de ideelle rammer for den mærkbare forandring. Så spørgsmålet går ud på at være detektiv og dyrke dem, der faktisk forsøger i det offentlige. I dette podcastprogram er fokus på ledere og derfor dem, jeg har mit fokus på.
Men det virker til at være to sider. Dem, der stædigt holder fast, og alle dem, der opponerer, bliver dæmoniseret, jagtet og/eller kasseret.
Så hvem er det egentlig, der har nøglen til forandringen, og hvem har magten til at gennemføre den?
Og hvem er det, der ikke tillader forandringen?
Skal vi give skylden til økonomien og sige, at der ikke var penge nok? Er det ikke for simpelt? Ville spørgsmålet om evnen til at kunne forestille sig en ønsket fremtid ikke være mere interessant? Da emnet er mere subjektivt, ville det også bringe evnen og trygheden til at kunne bringe ideer på bordet, og dermed taler vi om en magt, der enten tillader eller afviser nye tiltag.

En opsamling af sæson 2 med nedslag og læring videre ind i sæson 3. Hvad er det vi reelt fik talt om og hvad er min egen refleksion af de 27 afsnit.
 

Min gæst er Per Helge, der er bedst kendt for hans afsluttende eksamensopgave på DTU med titlen: Binær indkodning af cykliske koder via isomorfi med pseudocykliske koder i dellegemer.
Og dernæst, i den senere tid, har Per været kendt for hans satiriske onemandshow ’Djøf med løgn’ og varmluftstrategier for begyndere. 
Dernæst har vi, helt ekstraordinært, Lizette Steffensen, en nulevende afdelingsleder i det offentlige, der har mellemledertravlt. Lizette har fået en VIP plads til vores sæsonfinaleafsnit og er her for at samle os op, hvis det stikker helt af.
Per har en unik evne til at se intelligente detaljer i hverdagens rutiner. Han er kendt for at udfordre vores opfattelse af sandheden og vise os nye perspektiver på verden, særligt for medarbejdere i de offentlige organisationer.
I denne sæsonfinale af 'Kaffe og Ledelse' vil jeg gerne tage en dybdegående samtale om, hvordan min gæsts observationsevne og humoristiske sans kan give os en unik indsigt i ledelse. Vi vil undersøge, hvordan ledere kan lære at se de små, men intelligente detaljer, der kan skabe store forskelle i arbejdet på offentlige arbejdspladser.
Vi får et indblik i tilgangen til at finde materiale og hvordan detaljer og hverdagsoplevelser kan vise ærlige og måske virkelige tilstande serveret med sjove og tankevækkende historier.
Det er en tilgang, som også kan overføres til ledelse, hvor det at have et skarpt øje for detaljer og hverdagsoplevelser kan hjælpe med at skabe indsigt og forståelse i komplekse ledelsesmæssige udfordringer.
For nogle gange kan humoren faktisk tage et gravalvorligt emne op og servere det i en tilpas mængde så modtageren ikke taber sutten helt. Så at sige.
Så det der humor, ja.. det kan bedst beskrives som en form for kommunikation eller adfærd, der er beregnet til at skabe morskab eller glæde hos andre. Humor kan tage mange forskellige former, og hvad der opfattes som morsomt, kan variere fra person til person. Nogle eksempler på humor kan være vittigheder, satire, ironi, sarkasme, parodi eller karikaturer. Humor kan også bruges som en social coping mekanisme til at tackle stress og negative følelser.
Når vi er i humorrummet, hvor der i vores breddegrader er lidt plads til skæverter, skidt pyt knap og det uperfekte… Det fede er, at der følger en masse smittende energistråler med.

Min gæst er Søren Uhre, der er Sekretariatschef i Politiforbundet.
Vi sætter fokus på, hvordan ledere inden for politiet kan fremme innovation og fornyelse i deres organisation. Der kunne diskuteres, hvordan man kan opbygge en kultur, der opmuntrer til nytænkning og eksperimentering, samtidig med at man opretholder de nødvendige standarder for effektivt politiarbejde.
Vi ser nærmere på, hvordan teknologi kan bidrage til at forbedre politiets arbejde og hvordan ledere kan navigere i det stadigt skiftende teknologiske landskab. Hvordan forholder det sig ift. rekruttering og fastholdelse af talenter inden for politiarbejdet?
Så er der det etiske dilemma om, hvordan man kan balancere behovet for at beskytte borgerne med respekten for deres rettigheder og personlige frihed, samtidig med at man opretholder en tillidsfuld og åben kommunikation med offentligheden.
Vi ser nærmere på, hvordan unge ledere kan opbygge modstandsdygtighed og vedholdenhed, når de står over for modgang og udfordringer.
Min gæst kommer med hans bud.

Min gæst er Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager. Morten blev leder forholdsvis i en tidlig alder og anskuer både ledelse fra egne erfaringer og fra deres analyser.
Ledelse handler om mere end blot at forvalte en virksomhed eller organisation. Det handler om at skabe en vision, motivere, inspirere, medarbejdere til navigere gennem forandringer og udfordringer på en effektiv måde. Forandringer er uundgåelige i enhver organisation, og det kræver visdom og mod at lede en virksomhed gennem dem.
I dette afsnit undersøges, hvad visdom betyder i en ledelseskontekst og hvordan det kan hjælpe ledere med at håndtere forandringer. Hvordan kan visdom opnås gennem erfaring, refleksion og læring, samt hvordan det kan anvendes i praksis til netop at skabe en positiv forandring?
Vi taler om data og analyser i undersøgelser. Men.. hvad med forudsætningerne for en undersøgelse til at kunne bringe viden ind og hvordan visdom kan hjælpe ledere med at træffe vanskelige beslutninger og navigere gennem udfordringer og modgang.
På den ene side fremstår min gæst som en person, der arbejder med statistiske tilgange, som nogle gange kan stå i kontrast til de narrativer, der handler om at opnå trivsel på arbejdspladsen.