Kaffe & Ledelse
Ledelse er et komplekst fænomen, og det er ikke altid let at definere, hvad det egentlig indebærer. Vi har alle oplevet forskellige typer af ledere, nogle af dem har været fantastiske, mens andre har været mindre heldige. Uanset hvad er det klart, at følelser spiller en stor rolle i ledelse, og at der ofte er meget mere på spil end det, der bliver sagt højt. En måde at undersøge fænomenet ledelse og dets virkning på den enkelte leder er ved at tage en kop kaffe, have en samtale og fokusere på mennesket bag lederen. Dette er, hvad ledelsesrådgiver og stifter af Mindcloud Ayhan Gormez gør i sin podcast ”Kaffe og ledelse”. Hvert afsnit fokuserer på et emne, hvor Ayhan sammen med en gæst, der er leder, udforsker forskellige synspunkter, erfaringer og meget mere. Emnet fungerer som en ramme, men det er mødet mellem mennesker og samtalen, der er det vigtige.
Episodes
Friday Feb 16, 2024
Friday Feb 16, 2024
Min gæst er Lisbeth Holdt Jørgensen, uddannet skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik. Er i dag forfatter til bogen 'Vi er alle talere' og selvstændig og med over 30 års erfaring med tale og stemmens brug, træner ledere og kommunikatører fra toppen af dansk erhvervsliv.
I vores fortsatte udforskning af ledelse og kommunikation står vi over for en særlig udfordring, som mange ledere støder på: at gå i baglås i vigtige øjeblikke. Det kan være frustrerende at opleve, hvordan selv de mest kompetente ledere, med deres imponerende akademiske baggrund, kan kæmpe med at formidle deres budskaber klart og overbevisende.
Til dette afsnit vil vi udforske et emne, der måske resonerer med mange af jer derude: Ledelse og det at gå i baglås i ens tale som leder.
Vi står over for et fænomen - det øjeblik, hvor ordene synes at undslippe os, og kommunikationen ikke udfolder sig så klart og tydeligt, som vi havde håbet.
Men hvorfor sker det?
Hvad er det, der forhindrer selv erfarne talere i at fastholde fokus i disse situationer?
Det er ikke et spørgsmål om at miste evnen til at tale; det handler mere om den komplekse oplevelse af situationen, der kan kaste en skygge over vores evne til fri og ubesværet kommunikation.
I dagens episode vil vi dykke ned i det naturlige og autentiske ved vores tale, ikke fra en skabelon eller formalia, men som en ægte refleksion af vores tanker og følelser. Jeg stiller spørgsmålet, skal tale være spontan for at være ægte, eller kan en nøje forberedt tale også være autentisk? Er der en balance, der skal opretholdes, og hvordan navigerer man mellem det mentale rum, hvor man forbereder sig, til scenen, hvor man står foran andre?
Tale er mere end blot en lyd fra vores mundtøj; det er en kunst, der kræver teknik, styrkelse af kroppen og stemmens funktionalitet og endda bevidsthed om det rum, vi befinder os i. Vi vil berøre nogle af min gæsts redskaber, metaforer som Balkonen, Ekkoet, Tennisbolden, og Appelsinen, der kan være nøglen til at forfine vores talefærdigheder og forbedre vores kommunikation.
Det er væsentligt, særligt når vi arbejder med kompleksiteter og stærke faglige medarbejdere.
Friday Feb 09, 2024
Ledelse & frisættelse - frikommuneforsøg og frihed? - med Dennis Nørmark
Friday Feb 09, 2024
Friday Feb 09, 2024
Min gæst er Dennis Nørmark, selvstændig, forfatter og næstformand for bestyrelsen i Danmarks Radio. Dennis er forfatter med en stor passion for at prøve at flytte folk inde i hovedet igennem bøger og foredrag.
I disse dage er det meget populært at diskutere frigørelse af kommuner i forhold til forvaltningsopgaver.
Frikommuneforsøgene udgør en betydelig del af regeringens ambitiøse samarbejde med kommunerne for at nedbryde bureaukrati, øge effektiviteten og forbedre styringen i den kommunale sektor. I 2020 tog regeringen et dristigt skridt ved at indgå innovative velfærdsaftaler med syv udvalgte kommuner som et nyt og banebrydende forsøg som er tydeligt angivet på indenrigs- og sundhedsministeriet’s hjemmeside: Jeg citerer:
”Formålet med Frikommuneforsøg var at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor med henblik på at finde mere effektive løsninger, der kan sikre mere kvalitet for pengene og/eller mere tid til kernevelfærden i kommunerne. Erfaringerne fra forsøgene under frikommuneforsøget inspirerer løbende til forenkling og forbedring af de statslige regler.”
Ja.. I løbet af 2020 blev der indgået konkrete aftaler, der dækkede områder som folkeskole, dagtilbud og ældreomsorg.
Disse velfærdsaftaler frisætter syv udvalgte kommuner fra størstedelen af den tunge statslige regulering på et af disse tre områder. Dette menes at kunne åbne op for mere lokal handlefrihed og autonomi, hvilket potentielt kan føre til nyskabende løsninger og skræddersyede tilgange, der bedre imødekommer behovene i den enkelte kommune.
Da jeg læste dette, tænkte jeg ok, det er nu alligevel lidt vildt..
Men er det virkelig en frigørelse, når det kun er et forsøg? Skaber det ikke yderligere krav til kvalitetsmålinger for at sikre, at det rent faktisk virker ift. at brede det mere ud?
For at nærme mig dette spørgsmål starter jeg et helt andet sted. Nemlig ved at erkende en tilstand; at vi som samfund og som offentlige organisationer har skabt en kultur, der har outsourcet velfærden til embedsmænd. Embedsmænd i organisationer er skabt til at levere resultater til lavest mulig omkostning, hvilket betyder, at denne outsourcing har et styringsmål, der primært er økonomisk og ikke altid menneskecenteret.
Friday Feb 02, 2024
Friday Feb 02, 2024
Min gæst er Heidi Gøtze, leder af 2 kommunale og ambulante rusmiddelbehandlingstilbud – KABS City og Stjernevang. Har arbejdet 6 år som afdelingssygeplejerske i voksenpsykiatrien og 17 år som afdelingsleder i KABS, som er forkortelsen for Københavns Amts Behandlingscenter for stofbrugere.
I denne episode sætter vi fokus på betydningen af ledelse i forhold til at skabe kvalitet i den kommunale rusmiddelbehandling. Jeg ser nærmere på, hvordan ledelse kan spille en central rolle i at støtte medarbejdere, der fremmer en positiv tilgang til at arbejde med mennesker der har et problematisk forbrug af rusmidler og en samtidig psykisk lidelse eller skrøbelighed.
Kigge på nogle af de udfordringer, der kan være for en leder, der arbejder inden for særligt den ambulante rusmiddelsbehandling og med mennesker med dobbeltdiagnose problematikker, herunder de komplekse problemer og behov, som denne gruppe af mennesker kan have.
I sidste uge talte jeg med Jonas Vennike Ditlevsen omkring psykiatrien og de forhold der var ift. oplevelsen af den dehumane tilgang, som nogle af hans pointer i samtalen. I dialogen med Jonas, var et af mine argumenter at kigge på de mennesker og særligt ledere, der har den svære opgave i, at dels arbejde med en svær målgruppe i vores samfund og samtidig skabe de bedste vækstrammer for medarbejdere og arbejdsmiljø.
For, hvad er referencepunktet for at bedrive god ledelse i rammer, hvor responstid, faglighed og tilgængelighed er nogle af de nøglefaktorer der spiller ind?
Vi taler om ledere der leder fagfolk, der derfra arbejder med mennesker, der i en meget sårbar periode i deres liv.
Friday Jan 26, 2024
Friday Jan 26, 2024
Min gæst er Jonas Vennike Ditlevsen, selvstændig, tidligere arbejdet som projektleder på socialområdet og foretrækker en grim sandhed fremfor en komfortabel løgn.
Som leder har man en afgørende og kritisk rolle i psykiatrien, da essensen i at kunne fokusere på empati, effektiv kommunikation og stærke ledelsesfærdigheder er forudsætningerne for at fremme en sund arbejdsplads og sikre den højeste kvalitet af pleje og behandling til patienter.
Spørgsmålet jeg gerne vil undersøge i dag er, om vi stiller umenneskelige krav til en person i en systemtænkning, der måske bør tænkes om?
Der er flere udfordringer forbundet med ledelse i psykiatrien, som er blevet undersøgt i forskellige studier og artikler. Jeg fremhæver nogle enkelte.
En af de største udfordringer er at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere.
En anden udfordring er at navigere i det komplekse og uforudsigelige landskab af psykiatri og mental sundhed. Hvilket stiller krav til en leders evne til at håndtere en bred vifte af patienter med forskellige behov og sværhedsgrader, samt være i stand til at håndtere uforudsete situationer som f.eks. voldelige patienter eller trusler om selvmord.
Det var in-house udfordringerne, hvad med det tværgående samarbejde?
Samarbejdet mellem psykiatrien og andre offentlige instanser er også afgørende. Desværre er der mange eksempler på, at samarbejdet med psykiatrien er mangelfuldt.
Manglende samarbejde fører til forsinket diagnose og behandling og kan forværre situationen. Men er en forsinkelse af diagnose nødvendigvis skidt i det system vi er i i dag?
Det sidste jeg vil bringe frem er, det, der påvirker samarbejdet mellem psykiatrien og andre offentlige instanser som eks. unge med mentale udfordringer, er manglen på en sammenhængende og integreret indsats – som vi har nu sagt i rigtig rigtig mange år.
En rapport fra Rådet for Socialt Udsatte i 2020 konkluderede, at unge med komplekse mentale sundhedsproblemer ofte falder mellem to stole i det offentlige system, da deres problemer spænder over flere instanser og afdelinger.
Friday Jan 19, 2024
Friday Jan 19, 2024
Min er gæst er Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup kommune, Eik er også formanden for kommunaldirektørforeningen samt sidder eksternt i regeringens Dataetiske Råd og i Evalueringsinstituttets bestyrelse
Digitaliseringen har været en eksplosiv udvikling, der har transformeret samfundet over de seneste årtier.
I sidste uge talte jeg med Kenneth Kristensen om den digitale entreprenør og dataetik.
I dette afsnit, tuner jeg ind på, hvad det betyder, mere konkret, for den enkelte leder eller ledelsen i en kommunal organisation ift. digitaliseringsdagsordenen?
I en verden præget af konstant forandring, usikkerhed og kompleksitet står ledere over for en udfordring uden sidestykke. At navigere gennem disse ukendte farvande kræver mere end blot stærke beslutninger og en klar retning.
Teknologiske fremskridt vil fortsætte med at forme vores virkelighed, og organisationer, der ikke følger med, risikerer at blive hægtet af og stå over for endnu større udfordringer på lang sigt. Det er i hvert fald angsten og derved et sprog der former, mere hastigheden og nødvendigheden for data, end dens relevans?
Hvad med tiden til transformation når vi taler om digitalisering?
Kan det ikke være fornuftigt at se på de omstændigheder, som en offentlig virksomhed bliver stillet overfor? Digitalisering følges ofte af en liste over besparelser, hvor man på papiret identificerer områder, som organisationen ikke længere behøver ved fuld implementering.
Min egen erfaring og hypotese er, at der kan opstå stigende omkostninger i forbindelse med beslutningen om digitalisering. Manuelle processer og ineffektiv administration skal først identificeres, software skal tilpasses, og personalet skal opgraderes, hvilket kan føre til øgede driftsomkostninger og lavere produktivitet i en overgangsperiode.
Velkommen til en samtale om digitalisering og dens betydning for lederen der skal stå for en digital forandringsproces – moden og umoden.
Friday Jan 12, 2024
Friday Jan 12, 2024
Min gæst er Kenneth Kristensen, i dag selvstændig og senest været Kommunaldirektør i Dragør Kommune og gennemført sin phD i topledelse af digitalisering.
I den offentlige sektor står topledere over for en dobbelt udfordring med digitalisering. De er klar over, at digitalisering rummer både muligheder og faldgruber. Eksempelvis kan teknologien bruges til at udvikle apps, der hjælper borgere med psykiske lidelser med at strukturere deres hverdag, men samtidig opstår bekymringer om privatliv og overvågning.
Et etisk dilemma, men er en offentlig organisation klædt på til dette?
Det er først for nylig blevet en prioritet for kommunale ledere at forholde sig til digitalisering i større omfang. Ledelse af digitalisering minder om forandringsledelse, men adskiller sig ved kompleksiteten af de involverede processer og teknologiens konstante udvikling.
Derudover anvender forskellige medarbejdere teknologien på forskellige måder, hvilket komplicerer beskrivelsen og forudsigelsen af teknologiens konsekvenser, især inden for områder som kunstig intelligens.
Tidligere har jeg drøftet digitalisering med Morten Havkrog i sæson 1 om vigtigheden i, at IT-projekter ikke er alene noget IT-afdelingen skal løfte. Og i et andet afsnit med Signe Bjørg Lyck talte vi om det digitale arbejdsliv, hvor erfaringerne efter pandamien blev løftet op.
Min gæsts afsluttede Ph.d. bringer nogle vigtige nedslag frem.
Såsom at topledelsens første opgave er at handle som digitale entreprenører ved at prioritere digitalisering og drøfte, hvordan teknologi kan forbedre kommunens kerneopgaver. En af de centrale udfordringer er at finde en passende balance mellem to hovedtilgange: transition, der indebærer gradvise forandringer ved hjælp af velkendte værktøjer som projektgrupper og planlægning, og transformation, der sigter mod radikale ændringer i opgaveløsningen. Overdreven vægt på én tilgang kan enten resultere i stilstand eller udfordre den stabile drift.
Vi skal tale om dataetik, digitalisering og forudsætninger i organisationer.
Friday Jan 05, 2024
Friday Jan 05, 2024
Min gæst er Nanna Bernth, der er selvstændig i dag og kommunikationschef for Kulturens analyseinstitut. Tidligere været program director for Bauer Media og Kreativ leder for DR.
Vi skal tale om diversitet.
I dagens arbejdsmarked, hvor udsagnet "Der er altid plads til dygtige mennesker" ofte gentages, er det værd at reflektere over, hvordan diversitet og inklusion passer ind i denne sammenhæng. Mens kompetencer og dygtighed er afgørende, er der også en stigende anerkendelse af, at mangfoldighed, forskellige perspektiver og inklusion er vigtige faktorer for succes.
Min gæst rejser spørgsmålet om, hvorfor nogle dygtige mennesker stadig står over for udfordringer på arbejdspladsen, og hvorfor der ikke altid er plads til dem, der skiller sig ud eller er anderledes?
Som emnet til dagens afsnit indikerer, så er en mulig tilgang til at løse dette problem, netop det, at fremme en større villighed til at omfavne diversitet.
Diversitet i arbejdsstyrken bringer en bred vifte af perspektiver, ideer og kompetencer ind i organisationen. Det kan fremme innovation, kreativitet og problemløsning. Så, burde virksomheder og organisationer ikke stræbe efter at skabe en inkluderende kultur, der ikke kun værdsætter kompetence, men også forskellighed.
Det er afgørende at spørge, hvorfor arbejdspladser ikke menes at være mere inkluderende, så alle har en lige chance for at udfolde deres potentiale.
En åben dialog, bevidsthed om bias og diskrimination og en ægte vilje til at ændre praksis for at imødekomme mangfoldighed er vel nogle af de rette spørgsmål at stille?
Statistisk er der et stærkt belæg for, at mangfoldighed og diversitet har en positiv indvirkning på en organisations økonomiske resultater, beslutningstagningsevne, rekruttering, innovation og medarbejderengagement. Så rationalet og incitamentet for at fremme en inkluderende arbejdskultur og værdien af diversitet i moderne organisationer virker meget åbenlys.
Men… hvorfor er det egentlig det ikke resonerer og hvad er akilleshælen blandt chefer der ikke gør det?
Friday Dec 29, 2023
Friday Dec 29, 2023
Velkommen til nytårsafsnittet.
Min gæst er Christine Antorini, Sygeplejerskestuderende. Tidl. Undervisningsminister og efter det Direktør for LIFE Fonden.
Vi står ofte over for spørgsmål om ledelse - både i vores arbejdsliv og i vores personlige rejse. Diskussionen om social bæredygtighed bringer os til erkendelsen af, at rejsen mod bæredygtighed begynder med at finde sig selv i alle aspekter af livet, både som individ og som en del af samfundet.
I denne kontekst udforsker jeg ideen om utraditionelle karriereveje, og her træder en særlig historie frem: skiftet fra at være toppolitiker til at forfølge en karriere som sygeplejerske.
Spørgsmålet rejser sig naturligt: Vil dette skifte være det ideelle eventyr, eller er det snarere en kompleks rejse fyldt med udfordringer og refleksioner?
I stedet for at det romantiseres, fokuserer vi på den underliggende drivkraft bag dette skifte. Det handler ikke kun om økonomi; det handler om at balancere egne ambitioner med samfundets forventninger eller måske noget helt tredje?
Den ærlige beretning om praktiske overvejelser med en sådan transformation kan både skabe indsigt og inspiration. Hvad motiverede dig?
Vi bevæger os også mod det centrale spørgsmål om, hvorfor det er nødvendigt at forlade det velkendte for at gøre en positiv forskel.
Er der skabt en forandring indefra først? Og hvad er fordelene og ulemperne ved at forlade en prominent position for at arbejde mere i ’skyggen’?
Denne mulighed for at udforske både de lyse og skyggefulde sider af en sådan karriereomlægning er uvurderlig. Jeg søger at forstå de komplekse nuancer af denne rejse.
Saturday Dec 23, 2023
Saturday Dec 23, 2023
Min gæst er Mads Larsen, der er leder af Slagelse Kommunes Ungeenhed som beskæftiger sig med at få unge i uddannelse og beskæftigelse. Mads har siden 2003 arbejdet med børn og unge.
I dette afsnit vil vi udforske forholdet mellem ledelse, handlekraft og lovgivning. Vi vil dykke ned i, hvordan ledere skal navigere i komplekse juridiske rammer, samtidig med at de udviser handlekraft i deres beslutningsprocesser. Hvordan bliver man påvirket af forskellige love og regler, når der træffes beslutninger der ikke ligeligt er balance mellem mening, jura og økonomi?
Vi vil se på, hvordan ledere kan balancere ønsket om at udvise handlekraft med behovet for at minimere juridiske risici. Vi vil udforske, hvordan manglende handlekraft fra ledere i forhold til lovgivning kan have alvorlige konsekvenser for borgere, virksomheder og organisationer. Dette kan omfatte retssager, bøder og skade på omdømme.
Men leders gang i dydens sti mellem disse forhold er ikke en nem opgave. Det skal også balancere med de lokale politikers forventninger og medarbejdernes arbejdskultur.
Vi zoomer ind.
Serviceloven er loven, der regulerer sociale ydelser og støtte til borgere med behov for bistand pga. fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, med det formål at sikre livskvalitet og inklusion. Den omfatter områder som handicappedes rettigheder, ældrepleje, støtte til udsatte børn og unge, og sociale tjenester.
Et lovgrundlag der er et af eksistensgrundlagene i en forvaltning ift. en borgerrettet serviceramme.
På den ene side skal vi hjælpe borgere og på den anden side skal det være indenfor den økonomiske ramme.
Hvad er der egentlig på spil for en leder med denne dobbelte dagsorden? Lad os tale om det vi ikke taler om. Nemlig kompleksiteten i beslutninger, når pengene ikke rækker til behovet.
Friday Dec 22, 2023
Friday Dec 22, 2023
Min gæst er Bo Billenstein, tidligere centerchef for kultur, IT, digitalisering, sundhed og borgerservice, i forskellige tempi, i Glostrup Kommune. Bo har valgt at springe helt væk fra det offentlige og starte arbejdslivet som iværksætter.
Selvom venlighed i ledelse kan have mange positive virkninger, er det vigtigt at anerkende, at der også kan være udfordringer forbundet med denne tilgang i ledelse. Ikke desto mindre står ledere over for nogle potentielle udfordringer, når de praktiserer venlighed som en ledelsesstil.
Jeg mener, at venlighed forveksles med svaghed, hvilket kan underminere ledelsesautoriteten og beslutningsevner.
Hvor er balancen mellem at udvise venlighed, opretholde præstationsstandarder og tage nødvendige skridt i tilfælde af dårlig præstation eller adfærd.
Lad os få defineret hvad venlighed egentlig er for en størrelse i ledelse.
Hvis man som leder, har et ensidigt fokus på konsensus og undgåelse af konflikter, kan det føre til beslutningsparalyse, altså nærmest handlingslammelse, eller mangel på effektive beslutninger grundet hensynet til relationerne.
Er der forskel på den personlige og proffesionelle venlighed? For hvornår kan det føre til en overtrædelse af de personlige grænser og skabe ubehag eller modsat at ens ledelsesautoritet deautoriseres?
Sidst og ikke mindst, kan en travl hverdag være udfordrende for en leder til at opretholde en konsekvent venlighed.
Tidspres og mange opgaver kan føre til, at venlighed overses eller skubbes i baggrunden. Derved erkendelsen om, at det kræver bevidst indsats at udvise venlighed i en travl arbejdssituation og at vi er mennesker med grænser.
Nogle af de spørgsmål jeg er nysgerrig på, er, hvilke forudsætninger i ledelse der er på spil, for at være opmærksom på venlighed og hvornår det kan gå galt. For oplevelsen af venlighed må vel være subjektiv?
Kaffe og Ledelse
Hvad er ledelse egentlig? Hvad gemmer sig bag fænomenet "ledelse"?
Vi kender alle en leder - nogle kan være elsket for at give muligheder, og andre kan være forbundet med en forbitret vrede, som man måske føler sig krænket af. I begge tilfælde taler vi om følelser og nogle gange det usagte.
Ledelse som håndværk strækker sig længere ud end at kunne "eksekvere strategien," have målfokus og vise handlekraft. At nå sine mål og skabe resultater igennem andre kræver vel først en indsigt i sig selv og derefter blandt andre? Så kan man sige, at det er en livsanskuelse og dertilhørende balance?
Det handler om at kunne tage ansvar for helheden, der kan have forskellige former. Det kan være virksomhedens, projektets eller medarbejdernes helhed. Dog er det væsentligt at se sin egen helhed først? Hvordan påvirker det lederens dømmekraft, tilgang og bedrift?
🔸Det handler om bæredygtighed, men lidt mere om væredygtighed. Om lederen, dens gruppe og organisationen, som lederen er en del af.
🔸En kop kaffe, en samtale og fokus på mennesket bag lederen. I podcasten "Kaffe og ledelse" har ledelsesrådgiver og stifter af Mindcloud Ayhan Gormez sat sig for at undersøge fænomenet ledelse og hvordan det påvirker den enkelte leder i dag. Hvert afsnit er emnebaseret, hvor vi sammen med en gæst, der er leder, undersøger forskellige betragtninger, erfaringer mv. over en kop kaffe. Emnet er blot en ramme, men det er mødet i mellem og samtalen, der er relevant.
🎙Podcast vært: Ayhan Gormez www.mindcloud.dk