Kaffe & Ledelse

Ledelse & den opmærksomme lytter - hvor gode er vi til at lytte i pressede situationer? - med Anders Stahlschmidt

Gæst: Anders Stahlschmidt, Leder af Feedbackinstituttet samt Lumholt & Stahlschmidt, har mere end 20 års ledererfaring indenfor mediebranchen bl.a. i Nordisk film.
 
Er vi gode til at lytte i pressede situationer?
En afgørende egenskab ved en effektiv leder er evnen til at være en opmærksom lytter. At være en aktiv og empatisk lytter er ikke kun en kommunikationsevne, men også en nøglekomponent i at opbygge tillid, styrke relationer og skabe et positivt arbejdsmiljø.
At lytte opmærksomt giver også lederen mulighed for at opdage tidlige advarselssignaler for eventuelle problemer eller konflikter. Det gør det muligt for lederen at tackle problemerne i deres tidlige stadier, før de eskalerer og skaber større udfordringer.
Spørgsmålet er om hvad vi skal lytte til først?
Er det den indre stemme, det moralske kompas, følelserne eller fornuften eller hvad andre siger?
At bevæge sig opmærksomt og lyttende til en problemstilling er ikke en ny opfindelse. Det er en naturlig og et menneskeligt empatisk træk. Spørgsmålet er, hvor meget man skal lytte indtil grænsen, er nået og for hvem?
Det rejser en del spørgsmål ind i projektionernes univers i den interpersonelle gruppedynamik i lokalet. Er man leder, tages flere identifikationer altså ræsonnering ind i ens valg af den bevidste adfærd udadtil, der dels kan styrke eller afkræfte evnen til at lytte opmærksomt.
Hvad er det for et sprog der er udeblevet i samtalen når en mund taler og 2 ører lytter?
Og kan den lyttende være udsat for manipulation?
Vi taler om grænser, rammer og adfærd der stiller sig før det øjeblik man lytter som leder? Vi taler om et stigende pres på lederes personlige kompetencer og realismen i, at kunne lytte opmærksomt – hele tiden?

Kaffe & Ledelse - Velkommen til sæson 3

Temaet er den udeblevne samtale i offentlige virksomheder.
Mange mener, at det er det politiske lederskab, der halter. Andre mener, at embedsmændene er dem, der har magten.
Et sprog. Et sprog, der har fokus på hvad der mangler – ja, faktisk hele tiden.
Det er som at kigge på forskellige begivenheder, men det, vi som oftest fremhæver, er de mindre gode tiltag, og ikke det, der faktisk virker. Det omfatter alt fra clickbait til politiske fremstillinger, der altid er i opposition til dem, der træffer et valg.
Præmissen for dette program er, at strukturen i den offentlige forvaltning ikke er holdbar, og den genererer ikke de ideelle rammer for den mærkbare forandring. Så spørgsmålet går ud på at være detektiv og dyrke dem, der faktisk forsøger i det offentlige. I dette podcastprogram er fokus på ledere og derfor dem, jeg har mit fokus på.
Men det virker til at være to sider. Dem, der stædigt holder fast, og alle dem, der opponerer, bliver dæmoniseret, jagtet og/eller kasseret.
Så hvem er det egentlig, der har nøglen til forandringen, og hvem har magten til at gennemføre den?
Og hvem er det, der ikke tillader forandringen?
Skal vi give skylden til økonomien og sige, at der ikke var penge nok? Er det ikke for simpelt? Ville spørgsmålet om evnen til at kunne forestille sig en ønsket fremtid ikke være mere interessant? Da emnet er mere subjektivt, ville det også bringe evnen og trygheden til at kunne bringe ideer på bordet, og dermed taler vi om en magt, der enten tillader eller afviser nye tiltag.

Kaffe & Ledelse - refleksionsafsnit af sæson 2

En opsamling af sæson 2 med nedslag og læring videre ind i sæson 3. Hvad er det vi reelt fik talt om og hvad er min egen refleksion af de 27 afsnit.
 

Ledelse & absurditet - Er humoren vigtig for vores evne til at navigere i det svære? - sæsonfinale med Per Helge

Min gæst er Per Helge, der er bedst kendt for hans afsluttende eksamensopgave på DTU med titlen: Binær indkodning af cykliske koder via isomorfi med pseudocykliske koder i dellegemer.
Og dernæst, i den senere tid, har Per været kendt for hans satiriske onemandshow ’Djøf med løgn’ og varmluftstrategier for begyndere. 
Dernæst har vi, helt ekstraordinært, Lizette Steffensen, en nulevende afdelingsleder i det offentlige, der har mellemledertravlt. Lizette har fået en VIP plads til vores sæsonfinaleafsnit og er her for at samle os op, hvis det stikker helt af.
Per har en unik evne til at se intelligente detaljer i hverdagens rutiner. Han er kendt for at udfordre vores opfattelse af sandheden og vise os nye perspektiver på verden, særligt for medarbejdere i de offentlige organisationer.
I denne sæsonfinale af 'Kaffe og Ledelse' vil jeg gerne tage en dybdegående samtale om, hvordan min gæsts observationsevne og humoristiske sans kan give os en unik indsigt i ledelse. Vi vil undersøge, hvordan ledere kan lære at se de små, men intelligente detaljer, der kan skabe store forskelle i arbejdet på offentlige arbejdspladser.
Vi får et indblik i tilgangen til at finde materiale og hvordan detaljer og hverdagsoplevelser kan vise ærlige og måske virkelige tilstande serveret med sjove og tankevækkende historier.
Det er en tilgang, som også kan overføres til ledelse, hvor det at have et skarpt øje for detaljer og hverdagsoplevelser kan hjælpe med at skabe indsigt og forståelse i komplekse ledelsesmæssige udfordringer.
For nogle gange kan humoren faktisk tage et gravalvorligt emne op og servere det i en tilpas mængde så modtageren ikke taber sutten helt. Så at sige.
Så det der humor, ja.. det kan bedst beskrives som en form for kommunikation eller adfærd, der er beregnet til at skabe morskab eller glæde hos andre. Humor kan tage mange forskellige former, og hvad der opfattes som morsomt, kan variere fra person til person. Nogle eksempler på humor kan være vittigheder, satire, ironi, sarkasme, parodi eller karikaturer. Humor kan også bruges som en social coping mekanisme til at tackle stress og negative følelser.
Når vi er i humorrummet, hvor der i vores breddegrader er lidt plads til skæverter, skidt pyt knap og det uperfekte… Det fede er, at der følger en masse smittende energistråler med.

Ledelse & innovation i moderne politiarbejde - Hvordan forholder det sig ift. rekruttering og fastholdelse af talenter? - med Søren Uhre

Min gæst er Søren Uhre, der er Sekretariatschef i Politiforbundet.
Vi sætter fokus på, hvordan ledere inden for politiet kan fremme innovation og fornyelse i deres organisation. Der kunne diskuteres, hvordan man kan opbygge en kultur, der opmuntrer til nytænkning og eksperimentering, samtidig med at man opretholder de nødvendige standarder for effektivt politiarbejde.
Vi ser nærmere på, hvordan teknologi kan bidrage til at forbedre politiets arbejde og hvordan ledere kan navigere i det stadigt skiftende teknologiske landskab. Hvordan forholder det sig ift. rekruttering og fastholdelse af talenter inden for politiarbejdet?
Så er der det etiske dilemma om, hvordan man kan balancere behovet for at beskytte borgerne med respekten for deres rettigheder og personlige frihed, samtidig med at man opretholder en tillidsfuld og åben kommunikation med offentligheden.
Vi ser nærmere på, hvordan unge ledere kan opbygge modstandsdygtighed og vedholdenhed, når de står over for modgang og udfordringer.
Min gæst kommer med hans bud.

Ledelse & visdom til forandring - kan tal og analyser ikke blive for kantet? - med Morten Ballisager

Min gæst er Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager. Morten blev leder forholdsvis i en tidlig alder og anskuer både ledelse fra egne erfaringer og fra deres analyser.
Ledelse handler om mere end blot at forvalte en virksomhed eller organisation. Det handler om at skabe en vision, motivere, inspirere, medarbejdere til navigere gennem forandringer og udfordringer på en effektiv måde. Forandringer er uundgåelige i enhver organisation, og det kræver visdom og mod at lede en virksomhed gennem dem.
I dette afsnit undersøges, hvad visdom betyder i en ledelseskontekst og hvordan det kan hjælpe ledere med at håndtere forandringer. Hvordan kan visdom opnås gennem erfaring, refleksion og læring, samt hvordan det kan anvendes i praksis til netop at skabe en positiv forandring?
Vi taler om data og analyser i undersøgelser. Men.. hvad med forudsætningerne for en undersøgelse til at kunne bringe viden ind og hvordan visdom kan hjælpe ledere med at træffe vanskelige beslutninger og navigere gennem udfordringer og modgang.
På den ene side fremstår min gæst som en person, der arbejder med statistiske tilgange, som nogle gange kan stå i kontrast til de narrativer, der handler om at opnå trivsel på arbejdspladsen.
 

Ledelse & plejehjem - Alle har brug for en værdig alderdom, men hvad betyder kulturfølsomhed i den forbindelse? - med Susanne Serin

Min gæst er Susanne Serin, der er forstander af Lotus plejehjem Aarhus Kommune + netværksleder for sygeplejerskerne i distrikt Nord. Bestyrelsesmedlem i foreningen Samværd.
I dette afsnit vil vi dykke ned i ledelse på plejecentre og mere konkret i et plejehjem i Århus Kommune. Et plejehjem spiller en afgørende rolle i ældre menneskers liv, hvor de modtager støtte og pleje i deres senere år. Og i denne kontekst spiller ledelsen en nøglerolle i at sikre den bedst mulige omsorg for beboerne.
Vi vil udforske ledelse i plejesektoren og diskutere, hvordan et plejehjem kan drives med fokus på kvaliteten af plejen og beboernes trivsel. Vi vil se nærmere på de udfordringer, som ledere står over for i denne branche, og hvordan de håndterer disse udfordringer.
Tidligere har jeg haft en samtale med Asim Latif, der undersøger den største minoritetsgruppe, der er indskrevet på plejecentre - nemlig ældre med en anden etnisk baggrund. Vi berørte flere aspekter i samtalen, men er stadig nysgerrig efter at høre en leders refleksioner over dette emne.
Hvad betyder omsorg og pleje, når mennesker er forskellige og kommer fra forskellige kulturer?
Har plejecentre de nødvendige forudsætninger for at imødekomme disse forskelle? Handler det om kompetencer? Eller handler det om klare forventninger og ressourcer i dialogen om velfærd med den ældre og de pårørende?
I takt med at samfundet bliver mere mangfoldigt, er det måske vigtigt, at et plejehjem også kan håndtere og imødekomme de behov hos ældre med forskellige kulturelle baggrunde.

Ledelse & iværksættere med handicap - Budskabet er, at handicap ikke kun er ensbetydende med skrøbelighed - med Signe Hartvig Daugaard

Min gæst er Signe Hartvig Daugaard – der er formand for foreningen "Iværksættere med handicap".
Iværksættere med handicap har en række vigtige sager, som de arbejder for at fremme. En af disse sager er at give mennesker med handicap mulighed for at realisere deres iværksætterpotentiale på det danske arbejdsmarked og forbedre deres muligheder for at skabe og styre deres eget arbejdsliv. En spændende og meget relevant dagsorden.
Har vi stærke rollemodeller i erhvervslivet, der kan bidrage med indsigt og viden og fremme, at iværksættere med handicap kan opnå en stærkere økonomi?
Det hele begynder med en samtale. En samtale om at gøre begrebet synligt. En samtale, som bliver mulig gennem dannelse af et officielt netværk.
Men hvordan starter rejsen for en ny forening, og hvem udgør dens medlemmer?
Min gæst har taget udfordringen sammen med en bestyrelse for at skabe viden og indsigt for samfundet, politikerne osv. Budskabet er, at handicap ikke kun er ensbetydende med skrøbelighed.
Et af de mange spørgsmål, som foreningen stiller, er, hvordan personer med handicap, der ønsker at starte en virksomhed, står over for en række udfordringer. Disse udfordringer inkluderer manglende digital tilgængelighed, kendskab til kompenserende ordninger, tilgængelighed ved netværksarrangementer, kendskab til erhvervslivet og tilgængelige arbejdsforhold samt manglende bevidsthed om deres eget potentiale.
Disse spørgsmål omsættes til mål for foreningen og dermed til at give disse iværksættere de bedste værktøjer, retningslinjer, netværk og sparring, så de kan komme godt fra start og fortsætte med vækst.

Ledelse & politik III - ung borgmester og popularitet - hvad er særlig svært? - med Christina Krzyrosiak Hansen

Min gæst er Christina Krzyrosiak Hansen der er borgmester i Holbæk Kommune. Christina har været borgmester siden 2018 og derved været Danmarks yngste borgmester nogensinde som 24-årig.
Det handler om politisk ledelse og kodeks for god offentlig topledelse.
Et kodeks der sætter ledelse på dagsordenen og udtrykker, at nogle former for ledelse er mere hensigtsmæssige end andre. Tidligere, i 2 afsnit, havde jeg Borgmester Pernille Beckmann og Michael Ziegler inde til en samtale om ledelse. I dag har jeg inviteret mig selv ind til kaffe hos en anden borgmester med samme tema.
Lad os starte et sted, nemlig det politiske landskab og lederskab.
Også i dette afsnit sætter vi spot på det som er den vigtige forudsætning for succes, nemlig den vellykkede dans imellem det politiske lederskab og organisationens faglige ledelsesrum.
Vi kigger på det politiske lederskab, der vil stå til ansvar, hvis projektet ikke indfrier borgernes forventninger. Hvad sker der når forventningerne ikke indfries og deraf samspillet med administrationen?
I dag er vinklen, det at være en ung borgmester.
At være borgmester er en udfordrende og krævende opgave. Kan man som ung, møde modstand og skepsis fra mere erfarne topchefer, som måske mener, at man mangler den nødvendige erfaring og kompetence til at lede en stor organisation?
Det handler vel ikke kun om at have den rigtige erfaring og kompetence, men også om at have de rette skills, herunder at være en god kommunikator, motivator og sidst beslutningstager.
Desuden er min gæst også en populær borgmester. Faktisk så populær, at 46% af borgerne stemte personligt til sidste kommunalvalg i 2021.

Ledelse & et nyt perspektiv på stress - skal vi ikke fokusere på konteksten og ikke kun individet? - med Helle Hein

Min gæst er Helle Hein, der er selvstændig forsker, foredragsholder, forfatter mv. Helle har tidligere brugt 4 år på, at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, bedre kendt som arketypeteorien som en del ledere møder på diplomlederuddannelsen.
Vi kunne starte med at skrive indledningen med et statistisk fokus, men måske er det mere relevant at tage en dybere tilgang til forståelsen af stress? Men hvad er formålet med denne tilgang og hvorfor er det relevant at diskutere stress på ny?
For at undersøge dette spørgsmål er det nødvendigt at se nærmere på de komplekse rammer, som omgiver os. For min gæst fremstår et mønster tydeligt; at meningen ofte skabes i samspil med den kontekst, som enten kan fremme eller hæmme meningsdannelsen. Konteksten kan inkludere kulturelle, faglige, fysiske og sociale rammer, som individet befinder sig i.
Her adskiller dette perspektiv inden for stressforskning sig fra andre tilgange, der har et udtalt fokus på individet og i mindre grad på de uhensigtsmæssigheder, der kan forårsage stress.
Perspektivet, der skal ses som supplement til den eksisterende forskning på området, giver et billede af sammenhæng imellem den mentale programmering, bestemte personlighedstræk, forskellige stressformer og forskellige giftige ingredienser og modgifte i konteksten.
Noget som min gæst har udviklet til en stresscocktailmodel.
Hvem er det ligevægtsøgende menneske og det spændingssøgende menneske? Og hvad er stress i disse 2 typer af personlighedstræk? Og hvad mener min gæst om at Maslow er misforstået?
Vi skal tale om fokus og inkubationspauser med opfyldning af det mentale badekar. Vi skal kigge på individets karakter og den giftige treenighed, der er centrale elementer i moralsk stress.
Dette er mine antagelser med en stærk inspiration fra min gæsts nyeste bog ’en giftig stresscocktail’.