Kaffe & Ledelse

Ledelse & socialbæredygtig leder - Special lounge udgave - tema 3 - med Jette Runchel, Morten Winge & Marco Damgaard

Hvem er den socialbæredygtige leder? - Udviklingen af en leder med fokus på social bæredygtighed har gennemgået en betydelig transformation over tid.Men hvem er denne leder i dag?Gæster:Jette Runchel, Fri fugl, Præsident for Røde Kors og tidl. kommunaldirektør for Albertslund kommune.Morten Winge, tidl. kommunaldirektør for Tårnby og Glostrup kommune.Marco Damgaard, Leder af Tingbjerg Skole, Byrådsmedlem og udvalgsformand i Herlev kommune. Baggrund for dette tema i dette nyhedsbrev:https://www.linkedin.com/pulse/nyhedsbrev-37-hvem-er-den-socialb%25C3%25A6redygtige-leder-oyn7f

Ledelse & maskulinitet - Special lounge udgave - tema 2 - med Annemarie Zacho-Broe, Mette Aagaard & Per Helge

Maskulinitet i ledelse - Er maskulinitet associeret med dårlige vibes pga. den organisatoriske udvikling fra slut 1800-tallet og med de mænd der enten har været alt for autoritative og diktatoriske, at det hæmmer de givtige kompetencer der også ligger i den maskuline energi?
Gæster: Annemarie Zacho-Broe, tidl. direktør for Region Sjælland og kommunaldirektør i Fredericia Kommune.Mette Aagaard, Progressiv organisationsudvikler og forfatter til bogen 'Medledelse - når teamet er chef'.Per Helge, Satiriker, Djøf med løgn, forfatter mv.
Baggrund for samtalen i dette nyhedsbrev:https://www.linkedin.com/pulse/nyhedsbrev-36-maskulinitet-burde-det-fornyes-i-sproget-pcyte/

Ledelse & bureaukrati - Special lounge udgave - tema 1 - med Susanne Ekman, Frank E. Andersen & Per Helge

Ledelse og bureaukrati – er det fremtidens måde at håndtere kompleksitet?
Gæster: Susanne Ekman - lektor og forfatter, Roskilde Universitet, Frank E. Andersen - tidl. kommunaldirektør Slagelse, Gentofte kommune & Per Helge - Satiriker, Djøf med løgn.
Bureaukratiet som en institution har dybe rødder i historien og er blevet formet af komplekse faktorer gennem tidens løb. Det er vigtigt at forstå tilblivelsen og udviklingen af bureaukratiet for at sætte det i perspektiv i forhold til dets omtale og virke i dag.
Se video optagelse af dette afsnit:https://www.youtube.com/watch?v=MnBzUQibMqY
Læs mere om baggrunden for samtalen i dette nyhedsbrev:https://www.linkedin.com/pulse/nyhedsbrev-35-bureaukrati-gr%25C3%25A6nser-rammer-og-muligheder-hjmqe 

Ledelse & følelsen af isolation - den personlige pris - med Christine Stabell Benn

Min gæst er Christine Stabell Benn, der har siden 2012 været leder af Bandim Health Project’s danske afdeling og et dansk grundforskningscenter, ”Center for Vacciner og Vitaminer” og professor på Syddansk Universitet.
Offentlige ledere står i spidsen for at håndtere komplekse spørgsmål, der berører menneskers liv og samfundets velfærd. Når de konfronteres med situationer, hvor det kræver at stå imod mainstream mening, er der en dyb personlig pris at betale, hvilket kan få mange til at bakke væk fra det rigtige og vælge det komfortable eller karrieremindede valg.
At træffe beslutninger, der går imod offentlig opinion eller politiske krav, kan føre til en følelse af isolation og ensomhed. Lederen kan føle, at de står alene med deres faglige overbevisning, hvilket kan være en enorm psykologisk byrde. At man som leder står over for mægtige kræfter af modstand og modstand, der kan virke uovervindelige.
Den personlige pris ved at stå fast på ens faglige overbevisning kan også omfatte politiske konsekvenser. Offentlige ledere eller stærke fagpersoner kan blive udsat for pres fra politiske beslutningstagere, presse og div. grupperinger, der ønsker at forme beslutninger i overensstemmelse med deres egne interesser eller vælger at offentligt kritisere lederens beslutninger. Dette kan have alvorlige konsekvenser for karrieren og den personlige integritet.
Alligevel er det i situationer som denne, at ægte lederskab og faglig integritet træder frem. At stå alene med noget, der går imod mainstream mening, kræver mod, selvtillid og evnen til at kommunikere og forsvare ens beslutninger på en gennemsigtig og overbevisende måde.
Og man skal være villig til at acceptere de personlige omkostninger, der følger med, og huske på det større mål: at tjene samfundets bedste interesse. Det er ikke blot en kamp for at beskytte ens integritet, men også en kamp for at forme fremtiden og forbedre samfundet som helhed.

Ledelse & et menneskesyn - bør der være en erkendelse af egne begrænsninger? - med Henrik Vestergaard Stokholm

Min gæst er Henrik Vestergaard Stokholm, Rektor på Nyborg Gymnasium, der har 1350 elever og ca. 160 ansatte + kostskole med 200 elever fra 40 forskellige nationer.
"Menneskesynet er spejlet, hvorigennem vi ser verden, og det former vores forståelse af menneskers natur og samfundets dynamik." Det er den efterrefleksion jeg fik efter min samtale.
Erkendelser om fremtiden kræver en kombination af indsigt i den nuværende tilstand, evnen til at identificere trends og tendenser samt forståelse af, hvordan eksterne faktorer kan påvirke organisationens forretningsmodel.
Når det kommer til nødvendige valg, skal en leder være villig til at træffe beslutninger, der kan være vanskelige og upopulære på kort sigt, men som er afgørende for organisationens langsigtede mål. Dette kan omfatte at investere i ny teknologi, udvikle nye forretningsmodeller, tilpasse organisationens struktur eller kultur, eller tage risici for at udnytte nye muligheder.
Desuden er erkendelse af egne begrænsninger og evnen til at omfavne forskellige perspektiver også afgørende. Bør ikke være bange for at omfavne innovation og læring, og være villig til at udfordre etablerede metoder, hvis det er nødvendigt for at møde fremtidige udfordringer.
Det kan også være udfordrende på flere fronter. Usikkerhed om fremtiden, modstand mod forandringer, balance mellem kortsigtede og langsigtede mål, tidsmangel, risikovillighed og tilpasningsevne er alle aspekter, der kræver opmærksomhed.
Hvad er så på spil for en leder der tænker udefra et menneskesyn?Hvilke kræfter inddrages i processen og hvor hentes energien fra?
 

Ledelse & kvantefysik - et alternativ take om superpositioner i en organisatorisk kontekst - med Henning R. Jensen

Min gæst er Henning R. Jensen. Med sin ingeniørbaggrund og livets skole fundet vejen til kvantefysikkens verden. Er forfatter og holder foredrag.
Jeg mener, at ledelse og kvantefysik deler en interessant forbindelse gennem deres fælles fokus på kompleksitet, relationer og potentiale. 
Ligesom kvantepartikler eller lysfotoner kan være i superpositioner af tilstande, og deres handlinger påvirker hinanden på afstand, kan ledere skabe effektive resultater ved at forstå og koordinere det komplekse netværk af menneskelige relationer og beslutninger.
Ledere, der er bevidste om den indbyrdes afhængighed mellem teammedlemmer og organisationens mål, kan skabe en form for "tilknytning", hvor succesen for en - påvirker succesen for alle. Ligesom en kvanteobservation kan påvirke en partikels tilstand, kan ledernes handlinger ændre kursen for organisationen.
Derudover minder usikkerhedsprincipperne i kvantefysik os om, at vi ikke altid kan forudsige resultater med sikkerhed. Ledere kan træde ind i ukendte situationer og træffe beslutninger uden fuldt kendskab til udfaldet. At omfavne denne usikkerhed og bruge den som kreativ drivkraft kan give mulighed for banebrydende innovation og udvikling.
Så kvantefysikkens ideer om relationer, kompleksitet og potentiale kan tilføje et nyt perspektiv til ledelsesdisciplinen. Ved at anerkende, at mennesker og organisationer er dynamiske systemer med enestående potentialer, kan ledere træffe mere effektive og dybtgående beslutninger, der fremmer en helhedsorienteret tilgang til organisatorisk succes.
Som mennesker er vi skabere af vores liv via vores tanker, følelser og overbevisninger, da disse skaber og udsender energi, som påvirker os selv og vores omgivelser – det skriver min gæst i hans bog – derfor skaber du dit eget liv.
Men hvor starter vi?

Ledelse & resonans - musikterapi og Hartmut Rosa? - med Camilla Newcomb Burgess

Min gæst er Camilla Newcomb Burgess, der er souchef for Egedal Musik- og Kulturskole. Camilla er optaget af at skabe rum for ledelse, der er kreative og lærende, så den kollektive intelligens bliver bragt i spil til en bedre social bæredygtighed.
Musikterapi er en terapeutisk tilgang, hvor musik anvendes som et redskab til at fremme fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed og velvære. Musikterapeuter arbejder for at bruge musik til at nå terapeutiske mål, såsom at reducere stress, forbedre kommunikation, øge selvudtryk og lindre smerte. Musik kan påvirke humør, fremkalde følelser og endda påvirke fysiske reaktioner, hvilket gør det til en kraftfuld ressource i terapeutiske sammenhænge.
Hartmut Rosa anvender termen resonans, der ofte bruges inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Det refererer til den måde, hvorpå en leder eller en organisationskultur kan påvirke og påvirkes af medarbejderne og omvendt. Begrebet "resonans" refererer til tilstanden af ekko/genlyd mellem to systemer, der er i harmoni og synkroniseret med hinanden.
Når en leder udviser ægte interesse og empati over for medarbejderne, og når organisationens værdier og mål er i overensstemmelse med medarbejdernes egne værdier, opstår der en positiv resonans, der styrker samarbejde og effektivitet.
På samme måde som i musikterapi, hvor musik bruges til at skabe følelsesmæssig forbindelse og udtryk, kan resonans skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem ledere og medarbejdere. Dette skaber et miljø, hvor medarbejdere føler sig hørt, forstået og værdsat.
Begge koncepter – musikterapi og Rosa's resonans – illustrerer den magt, som følelser, forbindelser og harmoni har i forskellige sammenhænge, om det så er terapi eller organisationsledelse.
Men hvad har det med det organisatoriske liv ift. forandringsprocesser. Hvor kan denne viden og praksis være givtig? Og er det et ukendt begreb i offentlige virksomheder og derved den udeblevet samtale om en ny måde at tænke organisation på?
Læs evt. også dette nyhedsbrev om resonans - Mindcloud indsigt 

Ledelse & økonomi - Er løsningen, at en merbevilling er nok til at afklare et ressourcespørgsmål? - med Steen Hildebrandt

Min gæst er Steen Hildebrandt, Professor emeritus på Århus Universitet. Steen har skrevet utallige bøger om ledelse, slået til ridder af Dannebrog og har været tilknyttet nærmest samtlige nyhedsstationer og aviser som fagredaktør, kronikør, anmelder og kommentator.
Er den måde, vi traditionelt tænker økonomi på i den offentlige sektor, stadig den mest effektive?
Er det tid til at udfordre status quo og eksperimentere med nye økonomiske tilgange?
I dag sætter vi fokus på de spørgsmål og udfordringer, der omgiver økonomistyring i offentlige virksomheder der arbejder med velfærden i Danmark. Vi stiller spørgsmålet: Kan vi gøre det bedre?
Vi udforsker alternative og endda radikale økonomiske metoder, der går ud over budgetter og udgifter. Hvad hvis vi kunne måle succes ud fra de faktiske resultater og effekter på samfundet i stedet for bare økonomiske nøgletal?
Er det muligt at skabe en mere inkluderende økonomi, der prioriterer borgernes trivsel og medarbejdernes velbefindende?
Ledelse og økonomi er en kompleks og udfordrende opgave, der kræver en leder med en dyb forståelse af både ledelsesprincipper og de særlige forhold, der kendetegner den offentlige sektor. 
Offentlige virksomheder har en dobbelt opgave, de skal levere høj kvalitet i velfærdsydelser samtidig med, at de skal holde øje med omkostningerne og sikre en bæredygtig økonomi. Det stiller krav til lederens evne til at balancere i dette spændingsforhold og træffe beslutninger, der tager hensyn til både økonomiske begrænsninger og borgernes behov.
Er vi nået et stadie, hvor økonomi ikke er vejen frem eller videre? Er vi i en brydningstid, hvor der er andre faktorer i spil?

Ledelse & tvivl - kan håb blive en strategi? - med Uffe Elbæk

Gæst: Uffe Elbæk. For tiden er ikke til bænkevarmere, skriver Uffe og for første gang i 40 år ikke er leder for nogen end sig selv. Blot for at nævne nogle af de ledelsesopgaver Uffe har haft igennem årene, tæller jeg projektleder, rektor, administrerende direktør, kulturminister, partileder og bestyrelsesformand.
”At lære sig kunsten at leve med usikkerheden og alligevel ikke lammes af tvivlen, er måske det vigtigste, filosofien i vor tid kan gøre for dem, som studerer den”.
Et berømt citat fra den britiske forfatter og filosof Bertrand Russell.
I en verden præget af konstant forandring, usikkerhed og kompleksitet står ledere over for en udfordring uden sidestykke. At navigere gennem disse ukendte farvande kræver mere end blot stærke beslutninger og en klar retning. Det kræver også en forståelse af tvivlens rolle i ledelsesprocessen og evnen til at omdanne tvivl til håb og strategisk handling.
Tvivl er en naturlig følgesvend til enhver leder. Det kan opstå, når vi står over for komplekse problemer, usikre tider eller udfordringer, der synes uoverkommelige. Det er vores sind, der forsøger at forstå, hvad der sker, og hvordan vi skal reagere. Tvivl kan være overvældende, og det kan føre til frygt, tøven og i sidste ende handlingslammelse.
Men tvivl behøver ikke at være en hindring for effektiv ledelse. Tværtimod kan den være en katalysator for kreativitet, innovation og forandring. Når vi accepterer tvivlen som en naturlig del af ledelsesprocessen, åbner vi op for muligheden for at tænke anderledes, udforske nye løsninger og vækste som ledere. Det mener jeg.
Håb er vel den strategi, der giver os mulighed for at overvinde tvivlen. Håb handler ikke om at ignorere virkeligheden eller blive naiv. Det handler om at fastholde en positiv vision for fremtiden, selv når omstændighederne er udfordrende. Håb motiverer os til at handle, udforske nye veje og engagere vores teams i en fælles stræben mod mål.
Det jeg gerne vil undersøge sammen med min gæst er, at ledelse og tvivl behøver ikke at være uforenelige. Ved at omfavne tvivlen som en naturlig del af processen og ved at bruge håb som en strategi kan ledere skabe en stærkere og mere robust organisation, der er bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer.

Ledelse & politisk neutralitet - spændingsfeltet imellem det politiske lag og embedsværket - med Frank E. Andersen

Min gæst er Frank E. Andersen, tidligere kommunaldirektør i Slagelse og Gentofte Kommune. Faktisk har Frank betjent 5 borgmestre i hans 21 år indenfor det kommunale. Og før dette været i Forsvaret i 25 år.
Offentlige ledere plejer at trives bedst i skyggen og helst ikke i det offentlige rampelys.
Sådan så det ud tidligere og måske gør det det stadig.
I takt med sociale mediers indtog, har embedsværket bevæget sig fra det faglige og politisk neutrale adelsmærke henimod synlighed, transparens og med ytringer på samfundsmæssige udfordringer, såsom udsatte målgrupper, mistrivsel mv.
Som embedsmand, i en politisk kontekst, spiller ledelse en afgørende rolle for at navigere i det komplekse og dynamiske politiske miljø. Embedsmænd er offentlige tjenestemænd, der er ansvarlige for at implementere politiske beslutninger og rådgive politiske ledere. Deres opgaver kan variere afhængigt af den specifikke rolle og ansvarsområde, men de arbejder generelt for at støtte politiske mål og sikre, at regeringspolitikker og programmer bliver udført effektivt.
For en embedsmand er ledelse mere end blot at styre og administrere. Det handler også om at være i stand til at forstå og navigere i det politiske miljø og arbejde sammen med politiske beslutningstagere.
Har tiderne ændret sig? Opleves topchefer indenfor det offentlige mere politiske i deres virke idag? Vi kommer til at tale om magt, spændingsfeltet imellem det politiske lag og embedsværket.
Er det en sund udvikling eller er det et udtryk for en nødvendig udvikling. Og i så fald, stiller det nye og anderledes krav til topchefer indenfor det offentlige. Lad os tale om det som er udeblevet i samtalerne.