Kaffe & Ledelse podcast

Ledelse & innovation i moderne politiarbejde - Hvordan forholder det sig ift. rekruttering og fastholdelse af talenter?

Min gæst er Søren Uhre, der er Sekretariatschef i Politiforbundet.
Vi sætter fokus på, hvordan ledere inden for politiet kan fremme innovation og fornyelse i deres organisation. Der kunne diskuteres, hvordan man kan opbygge en kultur, der opmuntrer til nytænkning og eksperimentering, samtidig med at man opretholder de nødvendige standarder for effektivt politiarbejde.
Vi ser nærmere på, hvordan teknologi kan bidrage til at forbedre politiets arbejde og hvordan ledere kan navigere i det stadigt skiftende teknologiske landskab. Hvordan forholder det sig ift. rekruttering og fastholdelse af talenter inden for politiarbejdet?
Så er der det etiske dilemma om, hvordan man kan balancere behovet for at beskytte borgerne med respekten for deres rettigheder og personlige frihed, samtidig med at man opretholder en tillidsfuld og åben kommunikation med offentligheden.
Vi ser nærmere på, hvordan unge ledere kan opbygge modstandsdygtighed og vedholdenhed, når de står over for modgang og udfordringer.
Min gæst kommer med hans bud.

Ledelse & visdom til forandring - kan tal og analyser ikke blive for kantet?

Min gæst er Morten Ballisager, direktør i konsulenthuset Ballisager. Morten blev leder forholdsvis i en tidlig alder og anskuer både ledelse fra egne erfaringer og fra deres analyser.
Ledelse handler om mere end blot at forvalte en virksomhed eller organisation. Det handler om at skabe en vision, motivere, inspirere, medarbejdere til navigere gennem forandringer og udfordringer på en effektiv måde. Forandringer er uundgåelige i enhver organisation, og det kræver visdom og mod at lede en virksomhed gennem dem.
I dette afsnit undersøges, hvad visdom betyder i en ledelseskontekst og hvordan det kan hjælpe ledere med at håndtere forandringer. Hvordan kan visdom opnås gennem erfaring, refleksion og læring, samt hvordan det kan anvendes i praksis til netop at skabe en positiv forandring?
Vi taler om data og analyser i undersøgelser. Men.. hvad med forudsætningerne for en undersøgelse til at kunne bringe viden ind og hvordan visdom kan hjælpe ledere med at træffe vanskelige beslutninger og navigere gennem udfordringer og modgang.
På den ene side fremstår min gæst som en person, der arbejder med statistiske tilgange, som nogle gange kan stå i kontrast til de narrativer, der handler om at opnå trivsel på arbejdspladsen.
 

Ledelse & plejehjem - Alle har brug for en værdig alderdom, men hvad betyder kulturfølsomhed i den forbindelse?

Min gæst er Susanne Serin, der er forstander af Lotus plejehjem Aarhus Kommune + netværksleder for sygeplejerskerne i distrikt Nord. Bestyrelsesmedlem i foreningen Samværd.
I dette afsnit vil vi dykke ned i ledelse på plejecentre og mere konkret i et plejehjem i Århus Kommune. Et plejehjem spiller en afgørende rolle i ældre menneskers liv, hvor de modtager støtte og pleje i deres senere år. Og i denne kontekst spiller ledelsen en nøglerolle i at sikre den bedst mulige omsorg for beboerne.
Vi vil udforske ledelse i plejesektoren og diskutere, hvordan et plejehjem kan drives med fokus på kvaliteten af plejen og beboernes trivsel. Vi vil se nærmere på de udfordringer, som ledere står over for i denne branche, og hvordan de håndterer disse udfordringer.
Tidligere har jeg haft en samtale med Asim Latif, der undersøger den største minoritetsgruppe, der er indskrevet på plejecentre - nemlig ældre med en anden etnisk baggrund. Vi berørte flere aspekter i samtalen, men er stadig nysgerrig efter at høre en leders refleksioner over dette emne.
Hvad betyder omsorg og pleje, når mennesker er forskellige og kommer fra forskellige kulturer?
Har plejecentre de nødvendige forudsætninger for at imødekomme disse forskelle? Handler det om kompetencer? Eller handler det om klare forventninger og ressourcer i dialogen om velfærd med den ældre og de pårørende?
I takt med at samfundet bliver mere mangfoldigt, er det måske vigtigt, at et plejehjem også kan håndtere og imødekomme de behov hos ældre med forskellige kulturelle baggrunde.

Ledelse & iværksættere med handicap - Budskabet er, at handicap ikke kun er ensbetydende med skrøbelighed.

Min gæst er Signe Hartvig Daugaard – der er formand for foreningen "Iværksættere med handicap".
Iværksættere med handicap har en række vigtige sager, som de arbejder for at fremme. En af disse sager er at give mennesker med handicap mulighed for at realisere deres iværksætterpotentiale på det danske arbejdsmarked og forbedre deres muligheder for at skabe og styre deres eget arbejdsliv. En spændende og meget relevant dagsorden.
Har vi stærke rollemodeller i erhvervslivet, der kan bidrage med indsigt og viden og fremme, at iværksættere med handicap kan opnå en stærkere økonomi?
Det hele begynder med en samtale. En samtale om at gøre begrebet synligt. En samtale, som bliver mulig gennem dannelse af et officielt netværk.
Men hvordan starter rejsen for en ny forening, og hvem udgør dens medlemmer?
Min gæst har taget udfordringen sammen med en bestyrelse for at skabe viden og indsigt for samfundet, politikerne osv. Budskabet er, at handicap ikke kun er ensbetydende med skrøbelighed.
Et af de mange spørgsmål, som foreningen stiller, er, hvordan personer med handicap, der ønsker at starte en virksomhed, står over for en række udfordringer. Disse udfordringer inkluderer manglende digital tilgængelighed, kendskab til kompenserende ordninger, tilgængelighed ved netværksarrangementer, kendskab til erhvervslivet og tilgængelige arbejdsforhold samt manglende bevidsthed om deres eget potentiale.
Disse spørgsmål omsættes til mål for foreningen og dermed til at give disse iværksættere de bedste værktøjer, retningslinjer, netværk og sparring, så de kan komme godt fra start og fortsætte med vækst.

Ledelse & politik III - ung borgmester og popularitet - hvad er særlig svært?

Min gæst er Christina Krzyrosiak Hansen der er borgmester i Holbæk Kommune. Christina har været borgmester siden 2018 og derved været Danmarks yngste borgmester nogensinde som 24-årig.
Det handler om politisk ledelse og kodeks for god offentlig topledelse.
Et kodeks der sætter ledelse på dagsordenen og udtrykker, at nogle former for ledelse er mere hensigtsmæssige end andre. Tidligere, i 2 afsnit, havde jeg Borgmester Pernille Beckmann og Michael Ziegler inde til en samtale om ledelse. I dag har jeg inviteret mig selv ind til kaffe hos en anden borgmester med samme tema.
Lad os starte et sted, nemlig det politiske landskab og lederskab.
Også i dette afsnit sætter vi spot på det som er den vigtige forudsætning for succes, nemlig den vellykkede dans imellem det politiske lederskab og organisationens faglige ledelsesrum.
Vi kigger på det politiske lederskab, der vil stå til ansvar, hvis projektet ikke indfrier borgernes forventninger. Hvad sker der når forventningerne ikke indfries og deraf samspillet med administrationen?
I dag er vinklen, det at være en ung borgmester.
At være borgmester er en udfordrende og krævende opgave. Kan man som ung, møde modstand og skepsis fra mere erfarne topchefer, som måske mener, at man mangler den nødvendige erfaring og kompetence til at lede en stor organisation?
Det handler vel ikke kun om at have den rigtige erfaring og kompetence, men også om at have de rette skills, herunder at være en god kommunikator, motivator og sidst beslutningstager.
Desuden er min gæst også en populær borgmester. Faktisk så populær, at 46% af borgerne stemte personligt til sidste kommunalvalg i 2021.

Ledelse & et nyt perspektiv på stress - skal vi ikke fokusere på konteksten og ikke kun individet?

Min gæst er Helle Hedegaard Hein, der er selvstændig forsker, foredragsholder, forfatter mv. Helle har tidligere brugt 4 år på, at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, bedre kendt som arketypeteorien som en del ledere møder på diplomlederuddannelsen.
Vi kunne starte med at skrive indledningen med et statistisk fokus, men måske er det mere relevant at tage en dybere tilgang til forståelsen af stress? Men hvad er formålet med denne tilgang og hvorfor er det relevant at diskutere stress på ny?
For at undersøge dette spørgsmål er det nødvendigt at se nærmere på de komplekse rammer, som omgiver os. For min gæst fremstår et mønster tydeligt; at meningen ofte skabes i samspil med den kontekst, som enten kan fremme eller hæmme meningsdannelsen. Konteksten kan inkludere kulturelle, faglige, fysiske og sociale rammer, som individet befinder sig i.
Her adskiller dette perspektiv inden for stressforskning sig fra andre tilgange, der har et udtalt fokus på individet og i mindre grad på de uhensigtsmæssigheder, der kan forårsage stress.
Perspektivet, der skal ses som supplement til den eksisterende forskning på området, giver et billede af sammenhæng imellem den mentale programmering, bestemte personlighedstræk, forskellige stressformer og forskellige giftige ingredienser og modgifte i konteksten.
Noget som min gæst har udviklet til en stresscocktailmodel.
Hvem er det ligevægtsøgende menneske og det spændingssøgende menneske? Og hvad er stress i disse 2 typer af personlighedstræk? Og hvad mener min gæst om at Maslow er misforstået?
Vi skal tale om fokus og inkubationspauser med opfyldning af det mentale badekar. Vi skal kigge på individets karakter og den giftige treenighed, der er centrale elementer i moralsk stress.
Dette er mine antagelser med en stærk inspiration fra min gæsts nyeste bog ’en giftig stresscocktail’.

Ledelse & en ungeminister - tilknytning til en arbejdsplads på en anderledes måde?

Min gæst er Tobias Simonsen, der er Ungeminister for Coop Danmark. Ungeministeren har ansvaret for trivslen for 25.000 unge ansatte i Coop mellem 15-25 år.
Ca. 30 % af alle ansatte i detailbranchen er unge under 25 år. De unge er ofte deltidsansatte og arbejder på skæve tidspunkter, da mange uddanner sig ved siden af. Det skriver Arbejdstilsynet.
En del unge arbejder i kortere perioder på fuld tid i detailbranchen, fx mellem uddannelser. Mange af disse unge oplever ikke en stærk tilknytning til deres arbejdsplads og har ikke et mål om at blive i branchen, men de udfører stort set de samme opgaver som de fastansatte.
Som tidligere leder af et jobcenter ved jeg, at der altid har været stor efterspørgsel på unge til detailbranchen. Faktisk har jeg oplevet, at der har været dage, hvor enkelte butikker har måttet lukke pga. manglende hænder.
I dagens afsnit taler vi om et presserende behov, der kalder på et ledelsesmæssigt initiativ. Det handler om at identificere behovet for arbejdskraft og handle i retning af målgruppen for at fastholde og tiltrække gode medarbejdere. Den unge generation stiller flere krav end blot at bidrage med arbejdskraft, de vil også være en del af et ungt miljø og tjene lidt ved siden af deres uddannelse.
I dag kommer vi ind på et bud på, hvorfor det også er vigtigere at kigge mere dybdegående på begrebet mening. Min gæst har været med til at skabe en aktivisme inden for bæredygtighed, og deres bud er at skabe en meningsfuld hverdag for unge.
Det styrker også dannelse og fællesskab, såsom skabelsen af et ungeråd.
Optagelsen er afviklet før pressemeddelelsen omkring Irma mv. blev offentliggjort. 

Ledelse & de passionerede individualister - Kan en verden af passion og medmenneskelighed omdannes til en bæredygtig forretningsmodel?

Min gæst er Sif Emilie Berg, Klovnechef hos Danske Hospitalsklovne.
Velkommen til en episode om ledelse af passionerede individualister. Hvordan kan man bevare passionen i sit virke, når man går fra noget meningsfuldt til en forretningsmodel?
Vi tager udgangspunkt i de danske hospitalsklovne, en samling af passionerede mennesker, der bringes sammen omkring en kerneopgave - at bringe smil på læben i en svær tid for børn med alvorlige sygdomme.
Men hvad sker der, når man går fra freelancebaserede til mere etablerede ansættelsesforhold? Kan man bevare magien eller styrkes ståstederne med de ordnede forhold?
Vi taler om ledelsesmæssige krav i transformationen og de krav, der stilles til hospitalsklovnene, såsom tålmodighed og åbenhjertethed for at udvikle sig artistisk og personligt.
Vi undersøger, hvordan man kan lede og lade sig lede på et stort geografisk område og skabe sammenhængskraft med en masse passionerede individualister. Kan denne facon skabe læring i andre ledelsesdiscipliner? 
Vær med når vi dykker ned i en verden af passion og dedikation til at hjælpe andre. I denne podcast vil vi udforske historien om en gruppe mennesker, der har skabt en bevægelse af glæde og håb i vanskelige tider.

Ledelse og socialt ansvar for ældre - De pårørende og den kultur, de bringer med sig, er også af stor interesse at undersøge.

Min gæst er Asim Latif, Udviklingschef for fonden for socialt ansvar. Asim har med sine 12 års lederansvar bla. Stået for udviklingen af sociale indsatser med fokus på etniske minoriteter..
Du kender måske følelsen af at stå over for nogle udfordringer i en afdeling, hvor problemerne begynder at blive tydelige, men hvor der ikke er nogen nemme svar på, hvordan man kan løse dem.
Som leder af et omsorgscenter, plejecenter eller ældrecenter står du over for en stigende andel af ældre etniske minoriteter på de danske plejehjem. Det kan være en udfordring at skabe de bedste rammer, der også opleves som værdige for den enkelte seniorborger.
En kortlægning fra Fonden for Socialt Ansvar viser, at der i 2021 var 27.500 personer over 65 år med ikke-vestlig baggrund i Danmark, og prognosen viser en fordobling til næsten 60.000 ældre i 2030. Det er kortlagt, at de ældre med ikke-vestlig baggrund udgør den første store gruppe af ældre, og deres supportsystem - både offentlige, frivillige og pårørende - har ingen præcedens for, hvordan de skal agere i givende situationer.
Fonden for Ensomme Gamles Værn vurderer, at disse ældre ofte bliver overset eller direkte forbigået i allerede eksisterende tilbud og indsatser.
Som leder af et plejecenter kan det derfor være en udfordring at navigere bedst muligt i denne situation. Det kræver tilvænning og tilpasning til en ny målgruppe.
Men det er ikke kun de ældre, men også de pårørende og den kultur, de bringer med sig, der er lige så interessant at belyse. Der kan være mange forforståelser i forbindelse med at passe de ældre kulturelt.
Parametrene er mange, og informationen og indsigt kan være begrænsede. Der kan også være en bristet drøm eller tabu i forhold til de pårørende, som kan hindre skabelsen af en god og værdig ramme på et plejehjem.

Ledelse & fællesskab - Hvilke krav stiller det lederen, når en ny start ikke er en dans på roser?

Min gæst er Steen Bonke Sørensen, direktør i Stevns Klint Experience.
At skabe et stærkt fællesskab er en vigtig opgave for enhver leder. Når teammedlemmer føler sig som en del af et fælleskab, kan de arbejde mere effektivt og samarbejde mere problemfrit. Dette fører ofte til bedre resultater og højere tilfredshed blandt medarbejderne.
Der er flere måder, hvorpå en leder kan skabe et stærkt fællesskab i sit team. En af de første og vigtigste ting, en leder kan gøre, er at være en god rollemodel. Ledere, der viser høflighed, respekt og samarbejde over for deres kolleger, vil ofte inspirere andre til at gøre det samme. Det er også vigtigt for en leder at opmuntre og belønne positiv adfærd i teamet og håndtere negative adfærd på en konstruktiv måde.
Et helt nyt oplevelsescenter - Stevns Klint Experience - er blevet opført i det nedlagte Boesdal Kalkbrud og danner rammen om fortællingen om livets udvikling før, under og efter asteroidenedslaget.
Men med en ny opstart og det at sætte lige præcis det hold, der skal få drømmen og ambitionerne til at leve i det daglige, stiller det krav til ledelse og personalet.
Som leder for et nyt kulturtilbud er en ny start ikke altid en dans på roser. Hvilke ledelsesmæssige kræfter skal der trækkes på, og hvilke nødvendigheder er i spil, når stregerne endnu ikke er rigtigt tegnet, eller er de?
Oplevelsescentret havde stor opmærksomhed med Hendes Majestæt Dronningens formelle åbningsceremoni. Med denne fantastiske og noget vilde start handler dette afsnit om, hvilke ledelsesmæssige bedrifter der har været nødvendige for at kunne komme igennem.
Hvordan skabes fællesskab om opgaven i en spidsbelastning?